23948sdkhjf

Menu i røde tal efter ejerskifte

Designvirksomheden Menu A/S kommer ud af regnskabsåret 2018 med et minus på 27 millioner kroner. Det fremgår af virksomhedens regnskab på CVR-registeret.

Virksomhedens egenkapital beløber sig på knap 49.500.000 kroner.

Menus ledelse begrunder de røde tal på bundlinjen med flere begivenheder i årets løb, blandt andet bundet til det ejerskifte, som fandt sted i april 2018.

Her overtog kapitalfonden Polaris Private Equitys aktiemajoriteten i firmaet. I forlængelse af ejerskiftet har koncernen omstruktureret ledelsen og organisationen generelt, ligesom koncernen har haft udgifter til bonusudbetalinger.

Desuden er der blevet investeret i etablering af koncernens nye hovedkvarter, The Audo, fremgår det i en pressemeddelelse fra Menu A/S.

Opkøb af egen distributør
Menu har også opkøbt designrettigheder for det nordamerikanske marked tilbage fra selskabets tidligere distributør Creative Danes.

Det udmøntede sig i ekstraordinære udgifter i forbindelse med transaktionen samt øgede omkostninger i forbindelse med integrering af datterselskabet i koncernen, oplyser Menu A/S. 

Opkøbet af Menu A/S

  • Virksomheden var familieejet ind til april 2018, da den danske kapitalfond Polaris Private Equitys købte hovedparten af aktierne i Menu A/S. I den forbindelse blev Menu Holding A/S etableret som moderselskab for Menu A/S og datterselskaber.
  • Koncernens nye hovedkvarter, The Audo, åbnede i maj 2019 og indeholder hotel, restaurant, butik og kontor.

 

Læs mere om: Menu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11